Mave- og Tolvfingertarmsår: Årsager, Symptomer og Behandlingsmuligheder

Mave- og tolvfingertarmsår (duodenum), er vævstab, der opstår på den indvendige overflade af disse organer som følge af mavesyre og fordøjelsesenzymer. Denne tilstand kan forårsage sår og inflammation ved at trænge dybt ind i vævet under påvirkning af syre og fordøjelsesvæsker. Sår er en fordøjelsessygdom, der er udbredt på verdensplan og kan føre til alvorlige helbredsproblemer.

Hvad er årsagerne til mavesår?

Den mest almindelige årsag til mave- og duodenalsår er en bakteriel infektion kaldet Helicobacter pylori. En anden vigtig faktor er regelmæssig brug af ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID), især aspirin og forskellige gigtmediciner over længere tid. Andre risikofaktorer, såsom genetisk disposition, kronisk stress, kortisonlignende lægemidler, rygning, alkoholvaner, overdreven koffeinindtagelse (for eksempel kaffe) og miljømæssige faktorer, kan også bidrage til udviklingen af sår. Dog kan effekten af disse variere fra person til person.

I hvilke aldre og hos hvem ses sår hyppigst?

Selvom sår kan udvikles i alle aldre, ses duodenalsår hyppigst i alderen 30-50 år og oftere hos mænd. Til gengæld bliver mavesår mere almindelige i højere alder, især hos kvinder over 60 år. Ifølge forskellige undersøgelser varierer andelen af personer, der på et givent tidspunkt har fået diagnosen sår i befolkningen, mellem 2% og 6%. Duodenalsår er mere udbredte end mavesår.

Hvad er symptomerne på mavesår?

Det mest grundlæggende symptom på mave- og tolvfingertarmsår er en brændende eller gnavende smerte, som oftest mærkes i den øvre del af maven. Denne smerte forværres typisk ved sult, kan opstå mellem måltider eller om natten og kan være så intens, at den vækker patienten fra søvnen. Smerterne kan aftage efter at have spist eller efter indtagelse af syreneutraliserende medicin. Sjældnere kan personer med sår også opleve kvalme, opkastning, nedsat appetit og ufrivilligt vægttab. Især er det typisk for sår, at smerterne aftager efter opkastning. I visse perioder (for eksempel om foråret og efteråret) kan symptomerne forværres.

Hvad er de alvorlige konsekvenser af mavesår?

Blødning: Den hyppigste årsag til blødning i den øvre del af fordøjelsessystemet er sår. Blødning kan nogle gange være det første symptom hos personer, der ikke tidligere har fået stillet diagnosen sår. Mørkebrun eller sort (tjærefarvet) afføring eller opkastning, der ligner "kaffegrums", vurderes som vigtige advarselstegn. Pludselig svaghed og koldsved bør også give mistanke om blødning. Ved disse symptomer bør man straks søge lægehjælp.

Perforation (Gennembrud): Hvis såret bliver dybt nok til at gennembryde mave- eller duodenumvæggen, kan mavesyre og fordøjelsesenzymer sive ud i bughulen og forårsage pludselig og kraftig mavesmerte. Bugmusklerne bliver spændte, og personen får svært ved at bevæge sig. Dette er en livstruende tilstand, der kræver akut kirurgisk indgreb.

Obstruktion: Især ved alvorlige sår, vævsopsvulmning eller langvarig arvævsdannelse i pylorusområdet, som er udgangen fra maven eller duodenum, kan der opstå forsnævring og endda obstruktion. I sådanne tilfælde kan mad og væske ikke forlade maven, og patienten kaster ofte og i store mængder op. Underernæring og hurtigt vægttab kan udvikles. Hurtig diagnose og kirurgisk indgreb kan være nødvendig i sådanne tilfælde.

Hvilke metoder anvendes til at diagnosticere sår?

For patienter med mistanke om sår er en detaljeret medicinsk historie og fysisk undersøgelse vigtig. Dog giver fysisk undersøgelse eller ultralyd sjældent specifikke fund for sår. I praksis anbefales det ofte at prøve medicin, der nedsætter mavesyren, og observere, om symptomerne forbedres. Den endelige diagnose stilles dog ved øvre endoskopi af fordøjelsessystemet (øsofagogastroduodenoskopi). Ved endoskopi kan spiserør, mave og duodenum ses direkte, og der kan om nødvendigt tages biopsier fra mistænkelige områder. Selvom røntgen med bariumsulfat af mave og duodenum også kan udføres, foretrækkes endoskopi i dag langt oftere.

Hvilke metoder er effektive i behandlingen af sår?

Medicinsk behandling:

Den primære mulighed i moderne behandling er lægemidler, der reducerer produktionen af mavesyre, såsom protonpumpehæmmere (omeprazol, lansoprazol osv.) og H2-receptorblokkere (ranitidin, famotidin, nizatidin osv.). Disse lægemidler understøtter helingen af såret og lindrer symptomerne. Hvis der påvises Helicobacter pylori-infektion, er udryddelse af denne bakterie med passende antibiotika også en vigtig del af behandlingen. Behandlingens varighed og kombination afhænger af sårets placering, størrelse og patientens generelle helbredstilstand.

Kirurgisk indgreb:

De fleste sår heler med succes ved medicinsk behandling. Men hvis der opstår komplikationer som blødning, gennembrud eller obstruktion, eller hvis såret ikke heler trods medicinsk behandling, kan kirurgisk indgreb være nødvendigt.

Ernæring og livsstil:

Tidligere blev der anbefalet en streng diæt til patienter med sår; men i dag vides det, at en særlig diæt ikke har nogen direkte effekt på helingen af sår. Det er som regel tilstrækkeligt, at personen er opmærksom på, hvilke fødevarer der forværrer symptomerne, og begrænser disse. Desuden anbefales det at stoppe med at ryge, da rygning forsinker helingen af sår. Det er også vigtigt at undgå alkohol og unødvendig brug af medicin (især aspirin og NSAID) i behandlingen af sår.

Reduktion af stressfaktorer, regelmæssig og sund kost samt tilstrækkelig søvn er generelle sundhedsforanstaltninger, der også bidrager positivt til helingsprocessen af sår.

Forholdet mellem Helicobacter pylori og sår

Helicobacter pylori er hovedårsagen til mange tilfælde af sår. Prævalensen af denne bakterie er meget høj ved duodenalsår. Dog kan nogle personer have denne bakterie uden at udvikle sår; derfor menes det, at genetiske og miljømæssige faktorer også spiller en rolle. Helicobacter pylori kan udover sår også forårsage kronisk gastritis, og nogle undersøgelser viser, at denne bakterie kan øge risikoen for mavekræft en smule.

Ofte stillede spørgsmål

1. Kan sår hele fuldstændigt?

De fleste sår kan hele helt med korrekt medicinsk behandling og passende antibiotika, hvis der er en bakteriel infektion. Det er dog vigtigt at være opmærksom på risikoen for tilbagefald.

2. Hvordan smitter Helicobacter pylori?

Denne bakterie kan let overføres fra person til person via mund-til-mund kontakt eller i miljøer med utilstrækkelig hygiejne.

3. Hvad skal man være opmærksom på for at undgå tilbagevendende sår?

Selv efter afsluttet behandling bør man undgå rygning, unødvendige smertestillende midler og alkohol; man bør følge en sund kost og overholde hygiejneregler.

4. Hvilken rolle spiller diæt i behandlingen af sår?

Selvom en særlig diæt ikke anbefales, er det vigtigste råd at undgå fødevarer, der giver ubehag.

5. Kan blødning fra sår være livstruende?

Alvorlige blødninger kan være livstruende. Ved symptomer som sort afføring eller brun opkastning bør man straks kontakte en læge.

6. Hvilke lægemidler udløser sår?

Aspirin, ibuprofen og andre NSAID-typer af smertestillende midler øger risikoen for sår ved langvarig brug.

7. Forårsager stress sår?

Stress er ikke alene årsag til sår; men det kan lette udviklingen af sår ved at øge mavesyren eller svække immunsystemet.

8. Hvad er det mest karakteristiske symptom på sår?

Det er typisk en brændende eller gnavende smerte i den øvre del af maven, især når man er sulten.

9. Skal Helicobacter pylori altid behandles, hvis det påvises?

Behandling anbefales til patienter med aktivt sår eller tegn på kronisk gastritis.

10. Kan børn få sår?

Ja, selvom det er sjældent, kan børn også få sår. Ved symptomer bør man altid kontakte en børnegastroenterolog.

11. Er endoskopi en vanskelig procedure?

Endoskopi er som regel en kortvarig, vel-tolereret procedure, der ofte kan gøres komfortabel med beroligende medicin.

12. Skal man tage medicin hele livet efter behandling af sår?

De fleste patienter har ikke brug for medicin efter afsluttet behandling. Men hvis risikofaktorer (f.eks. NSAID-brug) fortsætter, kan langvarig behandling være nødvendig efter lægens anbefaling.

Kilder

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) – Faktaark om peptisk ulcussygdom

American College of Gastroenterology – Retningslinjer for diagnose og behandling af peptisk ulcussygdom og H. pylori-infektion

Mayo Clinic – Peptisk ulcussygdom

National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases (NIDDK) – Definition & fakta om peptiske sår

Global Helicobacter pylori Study Group – H. pylori og mavesygdomme

American Gastroenterological Association – Patientplejeressourcer om ulcussygdom