Panikangst: Symptomer, Årsager og Støttemuligheder
Hvad er et panikanfald?
Et panikanfald er en tilstand, der pludseligt opstår med intens frygt, angst og fysiske symptomer, og som kan påvirke en persons daglige liv negativt. Under et anfald kan personer ofte føle, at de får et hjerteanfald, panikke af frygt for at dø eller miste kontrollen. Selvom mange mennesker oplever et eller flere panikanfald i deres liv, omtales det som en "panikforstyrrelse", når disse anfald bliver regelmæssige og skaber en markant angst hos personen.
Hvad betyder panikanfald?
Panikforstyrrelse og panikanfald er blandt de hyppigst forekommende lidelser inden for psykiatrien. Panikforstyrrelse er karakteriseret ved gentagne, uforudsigelige panikanfald, der opstår uden varsel. Ifølge diagnostiske kriterier (DSM-5) beskrives et panikanfald som en bølge af intens frygt og uro, der tiltager i løbet af få minutter og når sit højdepunkt.
Ved panikanfald ses ofte følgende fysiske og følelsesmæssige symptomer samtidigt:
Hjertebanken eller hurtig hjerterytme
Vanskeligheder med at trække vejret, åndenød, hurtig vejrtrækning
Smerter eller trykken for brystet
Svedtendens, rysten, kuldegysninger eller hedeture
Svimmelhed, ørhed, følelse af at skulle besvime
Mavesmerter, kvalme
Følelsesløshed, prikken
Følelse af fremmedgørelse over for omgivelserne eller sig selv (derealisation, depersonalisering)
Dødsangst, frygt for at miste kontrollen eller "blive sindssyg"
Selvom panikanfald ikke direkte truer livet, kan de være yderst ubehagelige og skræmmende; de kan have betydelige negative konsekvenser for livskvaliteten. Det vigtige er at genkende symptomerne og vide, at de kan håndteres med den rette tilgang.
Hvorfor opstår panikanfald?
Årsagerne til panikanfald er ikke fuldt ud forstået og opstår oftest som et resultat af en kombination af genetiske, biologiske, psykologiske og miljømæssige faktorer. Genetisk disposition, familiær historie, intens stress, traumer eller angstlidelser kan øge risikoen for at udvikle panikanfald. Desuden kan ubalancer i hjernens kemiske stoffer som serotonin og noradrenalin også spille en rolle. Hos nogle personer kan panikanfald opstå uden nogen tydelig udløsende faktor.
Hvilke symptomer viser panikanfald?
Panikanfald er ofte forbundet med en overaktivering af kroppens "kæmp eller flygt"-respons. Anfaldet starter som regel uden nogen ydre årsag, tiltager ofte hurtigt inden for ca. 10 minutter og aftager derefter gradvist.
Blandt de hyppigst rapporterede symptomer er:
Brystsmerter og trykken for brystet
Synkebesvær
Åndenød/hurtig vejrtrækning
Hjertebanken
Følelse af at skulle besvime
Hedeture/kuldegysninger/rysten
Svedtendens
Kvalme, mavesmerter
Følelsesløshed, prikken
Dødsangst, følelse af at miste forbindelsen til virkeligheden
Panikforstyrrelse begynder oftest i den tidlige voksenalder og ses lidt hyppigere hos kvinder end hos mænd. Anfaldene kan variere i form og intensitet fra person til person. Hos nogle kan der opstå intens angst for et nyt anfald efter et tidligere anfald; dette kan være et tegn på udvikling af panikforstyrrelse.
Hvordan viser panikanfald sig hos børn?
Hos børn kan panikanfald forekomme med lignende fysiske symptomer som hos voksne; dog kan børn have svært ved at udtrykke deres klager. Genetisk disposition, stressende livsbegivenheder, overdreven angst og funktionelle ændringer i visse hjerneområder kan spille en rolle i udviklingen af panikanfald hos børn. Ofte kan børn udvikle angst for, at nye anfald vil opstå efter negative oplevelser.
Hvad er natlige panikanfald?
Panikanfald kan opstå ikke kun om dagen, men også under de dybe søvnfaser om natten. Ved natlige panikanfald kan der opstå symptomer som pludselig opvågning med intens frygt, voldsom angst, hjertebanken, svedtendens, rysten, åndenød og mavebesvær. Disse anfald kan forstyrre søvnrytmen og påvirke livskvaliteten negativt.
Hvordan udvikler panikanfald sig?
Panikanfald udgør ikke en direkte livsfare; dog kan symptomerne ligne alvorlige tilstande som hjerteanfald eller luftvejssygdomme. Derfor anbefales det især ved det første anfald at søge lægehjælp for at udelukke underliggende medicinske problemer.
Der findes hypoteser om, at ubalancer i hjernens kemiske stoffer som "GABA", serotonin og kortisol spiller en rolle i udviklingen. Forskellige studier pågår for at opnå en fuld forståelse af de mekanismer, der bidrager til anfald.
Hvilke risikofaktorer er der for panikanfald?
Panikanfald kan opstå hos alle mennesker på et hvilket som helst tidspunkt. Risikofaktorerne er:
Genetisk disposition og familiær historie
Kvindeligt køn
Tidlig voksenalder (især omkring 25 år)
Stressende livsbegivenheder (sorg, skilsmisse, misbrug i barndommen)
Kemiske stoffer (visse lægemidler, koffein, alkohol, stofmisbrug)
Psykologisk profil (tilbagetrukket, histrionisk, obsessiv-kompulsiv eller borderline træk)
Miljømæssige udløsere og personlighedsfaktorer
Hvordan påvirker panikanfald livet?
Ubehandlede panikanfald kan med tiden føre til betydelige problemer med livskvalitet og funktionsevne. Undgåelse af sociale situationer, konstant søgen efter medicinsk hjælp, nedsat præstation på arbejde og i skole, depression, andre angstlidelser og tendens til stofmisbrug kan forekomme. Hos nogle kan der udvikles agorafobi, hvor man undgår menneskemængder eller lukkede rum.
Hvor længe varer et panikanfald?
Hvert panikanfald kan vare forskelligt. De varer oftest intenst i 10–30 minutter, sjældent op til en time. Hyppighed og varighed varierer fra person til person; nogle oplever sjældne anfald, mens andre har hyppige og gentagne anfald.
Hvordan stilles diagnosen panikanfald?
Da panikanfald kan vise sig med symptomer, der ligner forskellige medicinske problemer, kræves en grundig vurdering af en læge. Organiske årsager udelukkes med elektrokardiografi (EKG), skjoldbruskkirtelfunktionstest, fuld blodtælling og lungefunktionstest. Derefter vurderes personens psykosociale baggrund, og diagnosekriterier som DSM-5 anvendes. Ikke alle, der oplever panikanfald, får diagnosen panikforstyrrelse, men ved gentagne, uforklarlige anfald og vedvarende angst mistænkes panikforstyrrelse.
Anfaldene må ikke kunne forklares ved stof- eller medicinbrug, organisk sygdom eller andre psykiatriske lidelser. Diagnosen stilles oftest af en mental sundhedsprofessionel.
Hvad skal man gøre under et panikanfald?
Under et anfald kan det være gavnligt at fokusere på at falde til ro. At trække vejret dybt og langsomt, prøve teknikker som "4-7-8 vejrtrækningsøvelsen", finde et sted i omgivelserne, hvor man føler sig mere tryg, eller bede en nær person om støtte kan være hjælpsomt. Det er vigtigt at fokusere på vejrtrækningen og omstrukturere negative tanker, indtil anfaldet er overstået. Ved hyppige anfald anbefales det at søge professionel hjælp.
Måder at håndtere panikanfald på
Følgende strategier kan støtte håndteringen af panikanfald:
Trække vejret dybt og langsomt
Brug af beroligende selvinstruktioner (for eksempel "Dette er en midlertidig tilstand")
Fjerne sig fra støjende eller overfyldte omgivelser og opholde sig et roligt sted
Få støtte fra en nær ven eller et familiemedlem
Regelmæssig motion, meditation og afslapningsteknikker
Om nødvendigt få professionel støtte fra terapeut eller psykiater
Hvad hjælper mod panikanfald?
Der kan være forskellige måder at berolige sig selv på: Dybe vejrtrækningsøvelser, afslapningsteknikker, begynde på yoga, prøve aromaterapi eller beroligende urtete kan være gavnlige for nogle. På længere sigt er den mest effektive metode at lære passende psykoterapeutiske teknikker sammen med en specialist og om nødvendigt få medicinsk støtte.
Moderne tilgange i behandlingen af panikanfald
Behandlingen af panikangst foregår oftest med psykoterapi og/eller medicin. Det mest effektive bevis inden for psykoterapi tilhører kognitiv adfærdsterapi (KAT). KAT hjælper personen med at forstå de underliggende mekanismer bag de følelser og tanker, der opstår under panikanfald, og med at udvikle mestringsstrategier.
Ved medicinsk behandling kan der anvendes antidepressiva og nogle gange angstdæmpende midler i kortere perioder. Din læge vil tilpasse din behandlingsplan efter dine symptomer. Medicinens virkning kan mærkes efter nogle uger, og regelmæssig opfølgning er nødvendig under behandlingen.
Fordelene ved vejrtræknings- og afslapningsøvelser
Da vejrtrækningen under et panikanfald kan blive overfladisk og hurtig, kan kroppen beroliges med vejrtrækningsøvelser. En øvelse, hvor man trækker vejret dybt ind i 4 sekunder, holder vejret i 1 sekund og ånder langsomt ud i 4 sekunder, kan være gavnlig. På samme måde kan anvendelse af progressive muskelafslapningsteknikker også bidrage til at håndtere anfaldssymptomer.
Hypnose og motionens rolle
Sammen med forskellige psykoterapeutiske teknikker kan hypnoterapi være en støtte for nogle personer. Derudover kan regelmæssig fysisk aktivitet (som let gang eller svømning) påvirke visse kemiske balancer i hjernen positivt og stabilisere humøret.
At støtte pårørende, der oplever panikanfald
Det er vigtigt at forblive rolig ved personens side under et panikanfald, ikke dømme, og bruge et blidt og støttende sprog. Fokuser på at få personen til at føle sig tryg, når anfaldet er ovre. Om nødvendigt kan du hjælpe med at udføre vejrtrækningsøvelser eller andre støttende metoder, I tidligere har brugt.
Ofte stillede spørgsmål
1. Er panikanfald og panikangst det samme?
Nej. Et panikanfald er en tilstand, der opstår pludseligt med frygt og fysiske symptomer; panikangst er, når panikanfald forekommer hyppigt, gentagende og når et niveau, der påvirker personens liv negativt.
2. Kan panikanfald forveksles med et hjerteanfald?
Ja. Der kan være lignende symptomer som brystsmerter, hjertebanken og åndenød. Panikanfald er midlertidige og har udelukkende psykisk oprindelse, mens et hjerteanfald er en medicinsk nødsituation. Hvis dine symptomer opstår for første gang eller er alvorlige, bør du altid konsultere en læge.
3. Går panikanfald over af sig selv?
De fleste panikanfald mister intensiteten over tid og ophører spontant på kort tid. Men hvis de gentager sig eller påvirker din livskvalitet, bør du søge professionel hjælp.
4. Hvilke situationer kan udløse panikanfald?
Ofte kan intens stress, traumatiske begivenheder, søvnmangel, overdreven koffein- eller alkoholindtagelse være udløsende. Nogle gange kan anfald også opstå uden nogen åbenlys årsag.
5. Hvordan udføres en dyb vejrtrækningsøvelse?
Indtag en behagelig position, træk vejret dybt ind gennem næsen i 4 sekunder, hold vejret i 1 sekund, og ånd langsomt ud gennem munden i 4 sekunder. At gentage denne cyklus flere gange kan virke beroligende.
6. Er det muligt at slippe helt af med panikanfald?
Med passende terapier og/eller medicinsk behandling kan hyppigheden og intensiteten af panikanfald reduceres betydeligt. Det er vigtigt at være vedholdende med behandlingen og lære stresshåndtering.
7. Kan børn få panikanfald?
Ja. Ligesom hos voksne kan børn også opleve panikanfald. Børn udtrykker ofte deres angst gennem fysiske symptomer som mavesmerter eller svimmelhed.
8. Hvornår skal jeg søge hospital under et panikanfald?
Hvis du oplever sådanne tydelige og alvorlige symptomer for første gang, eller hvis du føler, at du har et alvorligt medicinsk problem, bør du straks kontakte en sundhedsinstitution.
9. Er urtete og aromaterapi gavnlige mod panikanfald?
For nogle mennesker kan urtete (f.eks. kamille) eller aromaterapi virke beroligende; men disse bør ikke erstatte lægens anbefalinger.
10. Er medicinsk behandling nødvendig?
Ikke for alle, men ved hyppige og alvorlige panikanfald kan medicinsk behandling være hjælpsom. Beslutningen om den rette behandling bør træffes sammen med en mental sundhedsprofessionel.
11. Hvilke psykoterapier er effektive udover KAT?
Samtaleterapi, afslapningsteknikker og for nogle personer kan hypnoterapi give yderligere fordele.
12. Kan motion forebygge panikanfald?
Regelmæssig fysisk aktivitet hjælper med at reducere stress og øge det generelle velbefindende; dette kan mindske risikoen for panikanfald.
13. Hvordan kan jeg hjælpe en person, der får et panikanfald?
Forbliv rolig, støt personen, mind dem om at tilstanden er midlertidig. Tilbyd hjælpsomme øvelser og bliv hos personen, indtil anfaldet er ovre.
Kilder
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) – Mental Health Topics
Amerikansk Psykiatrisk Forening (APA) – Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5)
National Institute of Mental Health (NIMH) – Panic Disorder Information
Anxiety and Depression Association of America (ADAA) – Panic Attacks Resource
Mayo Clinic – Panic Attacks and Panic Disorder
The Lancet Psychiatry; Generalized anxiety disorder and panic disorder: recent advances in diagnosis and management